Kildegården 10, 4000 Roskilde

Bowling Nyt / 29-07-22

Sidste nyt fra Bowling

Nu er det lige før at RHIF Bowling starter den nye sæson efter sommerferien. Dette sker torsdag d. 11. august 2022, kl. 13 – 14 i Citybowling Roskilde. Og som der tidligere er skrevet om her på siden, er der blevet arbejdet på at oprette et aftenhold i bowling. Dette er nu en realitet, og vi starter aftenholdet torsdag d. 18. august 2022, hvor der bowles fra kl. 17 til kl. 18, også i Citybowling Roskilde.

Herefter er det muligt at vælge mellem at bowle enten om dagen fra kl. 13 til kl. 14, eller om aftenen fra kl. 17 til kl. 18. Uanset om man ønsker at tilmelde sig bowling om dagen eller om aftenen, er det blot at sende en mail til afdelingslederen for bowling på mail-adressen:  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ligesom for bowlerne der spiller kl. 13-14, vil bowlerne der spiller kl…. 17-18 også modtage tilbud om deltagelse i forskellige turneringer og arrangementer. Med dette tiltag håber vi at vi kan tiltrække endnu flere medlemmer til R.H.I.F. Bowling.